Lad os starte med noget ,der er vigtigt for alle: Hvad koster det og hvor lang tid tager det at blive svæveflyvepilot ?
Vi har valgt en flatrate prisstruktur så det koster kr. 1.150 om måneden indtil du har dit certifikat, alle flyvetimer og starter er inkluderet i prisen. Dog er der en minimumspris på udgiften til flyvninger og starter på kr. 15.000.
Hertil kommer udgifter til teori, undervisningsmateriale og lægeundersøgelse. Du skal frovente at de samlede udgifter løber op i ca. kr. 25.000 typisk fordelt ovre 2 år.
Jo hurtigere du gennemfører uddannelsen, jo billigere er det at få dit certifikat. De fleste bruger 2 sæsoner på at få certifikatet.
Med en ihærdig indsats kan det gå hurtigere, og man kan opnå at få sit certifikat på en enkelt sæson.
Du kan starte med at svæveflyve hos os, når du er 14 år gammel, fordi du allerede med den alder må flyve solo.
Du kan få dit certifikat når du er 16 år gammel.
Så du kan blive pilot inden du kan blive chauffør!
I den anden ende af skalaen kan man også starte relativt sent og have flyvning som en passion selv som pensionist.
Vi har elerver der starter i en alder af + 60 år. Det tager dog som regel lidt længere tid at lære det
Hvis man har et normalt helbred, er der oftest ingen problemer med at blive pilot. Det er heller ikke noget problem at bruge briller.
Tidligt i forløbet skal du til en flyvelæge, der vil konstatere, om du er fit for flight.
Når du melder dig ind i klubben, starter du allerede på din første flyvning med at styre flyet. De første par gange foretager du simple manøvrer såsom at holde en given hastighed og dreje lidt til begge sider. Instruktøren sørger for starter og landingerne. Herefter bliver øvelserne gradvist mere og mere krævende, efterhånden som man kommer igennem A-normerne som afsluttes med en soloflyvning.
De fleste bruger 1-2 sæsoner på at erhverve certifikatet.
Tiden det tager er dog helt afhængig af den indsats, du lægger på flyvepladsen. I 2020 sæsonen var hurtigste elev bare 80 dage, 4 timer og 40 minutter om at gå solo, hvortil han brugte ca. 15 timer og 40 flyvninger,
Så har man tiden og bare rimellige evner, kan man hurtigt blive flyvende
Den første soloflyvning er en stor dag for enhver elev, og der er nok ikke nogen svæveflyvepiloter, der glemmer deres første soloflyvning. Efter 3 soloflyvninger på den tosædede, bliver du omskolet til det ensædede skolefly.
Nu begynder flyvninger at blive rigtig sjove, og du får ikke kommenteret sin flyvning fra bagsædet hele tiden ;-). Du flyver dog stadig under opsyn af en instruktør, som briefer dig forud for flyvningen og debriefer dig bagefter.
Den resterende del af uddannelsen foregår typisk som soloflyvninger, og enkelte flyvninger med instruktør stadigvæk for at sikre, at du stadig flyver og disponerer fornuftigt.
Den sidste norm før S-prøven er en strækflyvning på 50 km ensædet eller 100 km tosædet. Det er en stor oplevelse.
Her sidder Jon, som er klar til de afsluttende flyveprøver med censoren i bagsædet.
Selv om man ved, at man kan flyve, er det alligevel med en vis nervøsitet, at man gør sig klar. Men her hjælper det en, at man har procedurerne inde på rygraden.
Inden prøven har du også været igennem en omfattende teoriundervisning, der typisk foregår den første vinter, hvor man er medlem.
Inden man kan gå op til den afsluttende prøve, skal man have fløjet minimum 45 antal starter og minimum 15 antal timer sammenlagt tosædet og ensædet.
Når man har samlet lidt erfaring som pilot, kan man få passagertilladelse og tage venner og familie med ud at flyve en tur. Og måske bliver du selv en dag instruktør.
Hvis du drømmer om at blive pilot, er svæveflyvning en optimal start på pilotdrømmen. En mulighed de fleste desværre overser. I et svævefly lærer man de helt basale flyveegenskaber
De seneste år har vi sendt unge mennesker videre i systemet. 2 af vores tidligere medlemmer flyver helipokter i USA og Canada, og en tredie er netop færdigudddannet som pilot på flyveskolen i Aarhus. Ligeledes har vi 2 elever, der deltager i Cadetprogrammet, som er Dansk Svæveflyver Unions samarbejde med forsvaret.
Braveen Mahendran, helikopterpilot USA, udtaler:
"I dag er jeg dybt taknemlig for de år og alle de fantastiske mennesker, jeg mødte. Havde det ikke været for Viborg Svæveflyveklub, så ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag, siger han fra forbindelsen fra New York."
Dansk Svæveflyver Union og Flyvevåbnet har indgået et nyt samarbejde, rettet mod dig som er mellem 13-23 år, og som godt kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan det er at være pilot og arbejde med fly i Flyvevåbnet.
Deltagelse i dette kan måske lette din vej til cockpittet i et af Flyvevåbnets fly.
Ordningen vil blandt andet bestå af besøg på Flyvevåbnets flyvestationer, oplæg fra piloter samt specialtilrettelagt teoriundervisning i alt lige fra supersonisk flyvning til brug af redningshelikoptere og overvågningsflyvning. Alle aktiviteter vil selvfølgelig afholdes sådan, at du sideløbende kan fortsætte med at svæveflyve på lige fod med andre klubmedlemmer.
Som Danish Air Cadet vil du få udlånt en flyverdragt, en pilotjakke og ikke mindst få overrakt en Danish Air Cadet flyvervinge, som udleveres på en af Flyvevåbnets lokationer efter din første soloflyvning i et svævefly.
Deltagelse i DAC er gratis, du betaler for dine aktiviteter i svæveflyveklubben som andre medlemmer af klubben. Tilmelding vil igennem hele forløbet være frivillig, og der er ingen krav om, at du efterfølgende skal tilslutte dig det danske forsvar.
Efter opnåelse at dit svæveflyvecertifikat begynder det "virkelig sjove liv " som svæveflyvepilot.
Du må selv, du kan selv, og du skal selv!
Naturligvis med hjælp fra klubtræner og alle andre piloter, der står klar med hjælp og gode råd. Når bare ikke de selv skal starte om 30 minutter - så er de gået i flyvemode allerede!
Men husk - det er en stor forandring pludselig at være sig selv. Det er godt at få certifikatet nogenlunde samtidig med andre af eleverne, så I kan støtte, hjælpe og motivere hinanden i begyndelsen. Det er også det, der oftest sker.
Belønningen er til gengæld stor. Du kan begynde med små ture væk fra flyvepladsen, måske til Skive eller Bjerringbro og tilbage igen. Det er en stor dag for første gang selv at være uden for glideaftsand, som vi kaldet det, og så komme hjem igen.
Næste mål er nu at blive omskolet til de bedste fly i klubben og måske på sigt også blive omskolet til klubbens motorsvævefly.
Det kan også være et mål at gå efter svæveflyvesportens diplomer, som du kan se betingelserne for her til højre.